torsdag den 23. september 2010

Jagende.
Tiden.
Time for Time.
Fra dengang der var noget vi kaldte vores.
I vores stille Verden.
Forbi min Søsters Søn.
Min Faders Sind.
Min Moders Hjerte.
Vaagner jeg fra Drømmene.
Paa en Pude der lugter af Frygt.
Med Rebene dinglende.
Truende.
Ventende.
Svag og hjælpeløs.
Da min Usaarlighed er veget for Knapheden,
jeg har sandet i tankens Selv.

Ingen kommentarer: