hun tænker paa Haaret/tar sig til Haaret.

jeg tænker paa hende/vender mig i hende.

blot, nøgen i sig selv/kun i mit Rum.

tooghalvtredsværelset/otteoghalvtredsværelset.

mens Døden blomstrer tæt/...

og forsikrer, at Alder kun er en Farve.

"it's better to ask forgiveness than permission.."

søndag.
en Gave, der ikke skal byttes.
vasker kun hvidt.
95 Grader. neutral.
som i Midten af mit Billede.
og det er vel alt jeg behøver..?

tænker jeg, mens jeg trækker Gardinerne for for Natten.
-nogen gange er det bare den eneste Maade.

et rart Billede. af Minder. af et Hus tapetseret med Håb & Drømme.
Farver & Anderledeshed.

nu findes blot en Tomt af et Hul i verden, som raaber til Himlen af sine Lungers fulde kraft.

mon det her nogensinde stopper..?

Og selv da han vaagnede var det uden egentlig at vide hvorfor.
Paa det seneste; nogle gange tænkte han altid, skete det tit. Langt oftere end ind imellem.
At Ensomheden bider var ikke længere særlig paatrængende eller interessant. Dagbogen skilte Dagene ad. Dechifrerede mandag fra tirsdag. Tirsdag fra onsdag. Onsdag fra torsdag. Torsdag fra fredag og Weekenden fra det andet. Han vidste, at naar bare han skrev, i det elektriske ikea-skær, kunne han i det mindste bevise over for sig selv, at han var levende, naar han fra Tid til anden blev i Tvivl.
Sandt at sige, var de Dage hvor Notatet ikke blev til andet end ”jf. i gaar” maaske ikke ligefrem en Kilde til Oplysning om et fyldigt eller begivenhedsrigt Liv, men dog stadig en Dokumentation på liv og en levet Hverdag.
Faktisk var der engang hvor han havde været en langt svagere Soldat. Nu var han blevet samlet op og foldet pænt og nydeligt i fire lige store Dele. Fire Dele som var blevet stykket sammen en Efteraarsdag i oktober for adskillige Aar siden. Mens han sad tæt ved et stort og gammelt Kastanietræ, som netop havde smidt sin Frugt paa Jorden omkring Stolen og Avisen.
Han havde samlet et Blad op. I Begyndelsen som en eller anden slags Refleks, men senere for at iagttage og granske det har lille stykke af Guds forunderlige Mangfoldighed. Han skilte Bladets Kød fra Skelettet og sad tilbage med de tynde Ribber som mindede ham om en Barnehaand. Og det Faktum, at man lever som man drømmer; alene.
Men pludselig var han i stand til at trække ud og ind og vide at bruge netop denne Vished paa en maade, som ikke længere nedbrød hans Kongerige af Støv. Men nærmere støttede op og forsikrede om det mangelfulde i Livet.
Siden skete det en Dag. At han mødte hende. Eller egentlig at hun mødte ham.
Det var ikke som saadan noget plejer at være. Den her gang var det anderledes. Og ikke romantisk. Men med et iboende Islæt af nøjagtig det.

jeg tror paa at blive Voksen med Tiden mens jeg stadig ikke fatter en Skid jeg tror ikke paa at stikke af ikke en gang for en Sommer og i hvert fald ikke længere jeg tror paa at spørge indtil jeg bliver oplyst af Uvidenhed jeg tror paa at Konstanthed i Kærlighed er en Illusion jeg tror at al min Tid er spildt Mælk men jeg græder alligevel jeg tror paa at jeg kan se det i Øjnene jeg tror at saadan ser det ud i dag og i morgen er det hele anderledes jeg tror jeg tror jeg tror jeg tror

fra i gaar

med Stumper af Tænder i min Mund.
jævnført med en særligt tynd Blyant.
talt er Minutterne uden.
Naturens vid af rødt og brunt.
som Mudder pirret op af grumset Vand.
med en Pind.

sekstende oktober

tirsdag Morgen. den sekstende oktober. vaagner. alene. Klokken lidt i syv. der er helt stille og den Stilhed nænner jeg ikke at bryde. jeg ved heller ikke hvordan jeg skulle gøre det. saa jeg skifter lige saa stille en larmende Pære i min Sengelampe og giver mig hen til en ny Novelle af Martin A. Hansen. Den Retfærdige. en meget stille én. den understreger Tidens gang hen over Morgenen. en Morgen som pludselig er blevet min. jeg er blevet gammel. saa gammel at en Morgen kan være min. senere; da Klokken sniger sig mod otte, vasker jeg op og væk. til Minderne fra i gaar, fulde af Børn og Liv, til Musik af Bonnie Prince Billy. Jeg vænner mig stille til Dagens Tempo. Og til mig selv. Og det er vel saadan det skal være? naar man lever som man drømmer; alene…

bispebuen som den burde se ud..

..bilfri!

den sjette oktober

Krampe

i Dag er Dagen efter i gaar
jeg lever blot til jeg dør
allegorisk
mens jeg laaser ind i et Mønster
blødende til langt ind i Natten
mens jeg er saa ubemærkeligt analog
sandt; du er min Ven
-og derfor er her saa meget jeg ikke fortæller dem

paa Møn...

idylisk Sommerhus.
Vandtænder.
Nyord.



Klinten.
-ved Verdens Ende.


nyord.
bare de Ord.
vi smelter ind imellem.
som dæmpende Stødpuder. af Fred og Ro.
som redder Revnerne i min Virkelighed.
med manglende Bagslag.
Hængsler af Længsel.
og Regn, Regn, Regn.
stille, stille. helt stille.
og hvem som bare kunne klare sig med Hjælp fra sig selv...

hæhæ...

som man råber i Skoven, således får man Svar igen.

0% co2. 100% sjov...

each time you look at this think of something that pleases you.
don't think of the fact that you are going to die
-presumeably lonely.

naar Enden er god, kan man godt springe Starten over..
for hun sagde "ikke mere".
den er god nok, kære. jeg ved det, thi jeg var der selv.
blot et knækket Stræk af Uendeligheden. som læner sig op ad hendes blide Væsen.
men en Mand er anderledes.
og med mig, kære. det er jo bare Løgn hvad jeg skrev.
for jeg tænker da ogsaa paa andet.
og af og til i Farver. og Glas.
uden Rust. uden Ukrudt.
..men hvis Enden er god,
kan man saa springe Starten over..?

en Cykel. et Gear...

"Some-times I think the kids are the only thing that keeps me sane..."

Daniel Dunne.

Jeg forstaar det ikke. nej, naar man synes det langsomt har mistet al Mening for en. Livet, mener jeg. Ja, hvad betyder det Ord Livet?

Martin A. Hansen; Løgneren.

træk mig tilbage og slip mig løs.

naar Matematiklæreren folder Passeren passende ud, saa ved du det er paa...

CYKL DOG!!

flere Cykler. færre Biler.

..they drew first blood.

Forandringer kommer fra Gaden. ikke fra det latterlige Pseudo-demokrati som vores Folketing efterhånden har udviklet sig til. jeg er træt af Pis som en gammel Mand med Natble. saa vævet ind i Løgne som bare bliver ædt og fordøjet. skyllet ned med Friværdi og Skattelettelser. til Dessert en uhyggelig Ligegyldighed over for Krig og Sult. virkelig Elendighed. Ansvar gælder det om ikke at tage. bare vi bliver rigere..
en Dag vil de fortryde. og den Dag rykker nærmere.

...du kan KUN naa det!!

..du er saa ung.

digt.

Er det fordi lusene suger af din hovedbund,
at du er så søvnig?
Er det fordi du ikke længere kender forskel
på tiden i din hjerne og vejret uden for den,
at du er så tynget af tv?
Er det fordi du finder den nye verdensorden
tiltrækkende som din køkkenhave i marts,
at du fortsat er i stand til at producere dødvande?
Er det fordi du gerne vil sælge din andel af uvisheden?
Hvis du hælder indholdet af det ene
glas over i det andet og omvendt.
Hvis du kaster dine drømme for producentens klør
og dumheden klæber.
Hvis direktøren foretrækker epignoner.
Hvis du omsider lærer at binde en ordentlig sløjfe.
Hvis du roser svinets følsomhed.
Hvis du skulle komme
for sent til lidt menneskelighed.
Hvis terningerne er kastet og svanerne fløjet.
Forskellen på bange anelser
og den formidable ro
hvormed man tager andres ulykke.
Hvis du fortvivler over dødens manglende originalitet.
Hvis du i øvrigt ikke har flere af dine
udflugter på lager.
Ensomhed er når du ikke
længere optræder i nogens drømme.
Fraværet binder os sammen. Vi betror os til det.
Når skærme erstatter vejene
er det dæmonernes tid.
Så er der åbent over alt
for det som ikke har fysik.
tungerne, der er de rene
kopier, taler kun om det livløse.