Om et lille stykke Tid vil
du være alene i et støtteløst
Rum, for at vandre dets grænseløse
Ensomhed uden Ven eller Fælle
for evigt.
Thi du vil forblive en Tanke,
den eneste eksisterende Tanke,
og ved din Natur uudslukkelig,
uknækkelig.
Men jeg, din ydmyge Tjener,
har aabenbaret mig for dig selv
og sat dig fri.
Saa kun nu; drøm andre Drømme,
og bedre...

Vrede og Møde med mistænkelige Plader fra Jukeboxens uendelige Ligeværds-oplevelser ud fra Visualiseringen om et Hus ved Sundet manifesteret ved et Sind uden Slanger og DSB via Skuffer fulde af beskidt Bestik og Prinsen i Klassens førende coach sagt paa syngende fynsk ud fra et godt Liv hvor du faar Processen du beder om.

Jeg er Barn af en Generation, der havde raad til at købe et Hus i den rigtige By.
Jeg har en længere Uddannelse end mine Forældre, men jeg har ikke raad til at købe det Hus jeg selv voksede op i. Samtidig betyder det langt mindre for mig, end det gjorde for mine Forældre.
Dette betragter jeg som en bemærkelsesværdig og kuriøs Forandring...

Jeg er træt. Og ind imellem oplever jeg Skam.
Skam fordi jeg er en del af et Land, som bygger sig selv op paa Løgn og Frygt.
Gud er smidt ud.
Med mindre Han kan legitimere os som bedre en dem.
I et Land hvor man blindt lader sig overvaage af Myndigheder som lyver.
Lyver om Terrortrusler og paastaaede Terrorister. Lyver om Krigsgrundlag og Masseødelæggelsesvaaben.
Naar jeg tænker paa, at op mod en million Mennesker er døde i en sindssyg ideologisk Kamp for indførelse af et Styre, som ikke entydigt giver Svaret –ikke længere i hvert fald.
Et Land af Dobbeltmoral som tryner de Svageste.
Som kun kan hævde sig selv via en Syndebuk.
En Syndebuk som findes i det usynlige eller synlige i andres Religion og Kultur.
Et Land hvor man ikke kan bo sammen med den man elsker, fordi Regeringen lyver om Mulighederne for samme.
Naar jeg hører paa Cepos og deres evindelige ligusterhækssludder om at skatten maa ned for dem der tjener mest.
Naar jeg hører om det ufattelige Mod, der fik en Avis til at turde forsvare Ytringsfriheden og Frihedsbegrebet.
Men tier omkring Menneskerettigheder i Kina og Tortur i den globale og umulige Kamp mod Terror.
Tilbage er vel kun at haabe og tro paa Tankerne omkring Karma… snart...

Bonny Billy et moi...

..I got my first real six-string...

jeg drømmer om Gud.
jeg drømmer om ingen Gud.
og dog stadig er det min Drøm;
FrygtenderjagerhvorLyseterSkyggerogFornuften dør foragtet.

-hvem har aldrig slaaet ihjel?
Blot een Time?
Et fortsæteligt Drab af Tid.
Vold ud af Opgivelse og Resignation.
Intet Arbejde.
Ikke engang Læsning.
Maaske Søvn?
-ikke at det behøves...
Aastedet efterladt sporløst;
med Undtagelse af Skygerne under dine Øjne
eller en frygtelig tynd Linie ved din Mundvig,
indikerende, at noget er lidt igennem.
At i det mindste, inderste Sted er noget tabt
og det Tabs Tomhed er for tomt at dele med nogen...

præcis som du har fejet igennem mig;
præcis som jeg nu fejer igennem dig.
jeg undskylder -men har intet tilbage at undskylde af.
og Gud skænker mig Adspredelse...

Taget i Betragtning;
blot Skabninger,
født ud af Lysets Fravær,
formet af mine bare Hænder,
forekommende kun at eksistere i mit mindre Sted,
antageligvis ustadigt foranderlige som Bogstaver,
saa bestandige som Berømmelse,
en sær lille Fabel, som intet begræder,
intet instruerer,
stadig fuldstændigt aabenbarende Konturerne
af et Liv kun synligt for min Forestillingsevne.

Fikseret Frihed!

Uden Skyld
Det tog en Bog. Streng og stræbsom Litteratur.
For at faa mig væk og ud.
Af det prætentiøse og sort lammende Mudder.
Sidernes Mønster af Blæk driver mig rundt. Omkring.
Ud af Tilstanden -dækket af Blod.
Til jeg møder Spøgelset igen.
Ikke at det tilbyder en hel masse af noget nyt.
Ikke engang Variation.
Bare det samme Fald og træt tung Tømmer af Damp.
Nogle Gange ville jeg give min Verden.
For blot at vide om [hun].
Mener at lade mig gaa. at give slip paa.
For nu:

Læsterlig
Reduktion.
Nidkær
Menneskeofring.
Invaliderende
Tristése.
Smaatskaaren
Middelmaadighed.
Rærlig
Foraaelse.

døde Dyr m. Fyld = Naturama...

saa det skal fylde Revnerne ud i min Virkelighed..?

angivende en Tone:
Søvnen kom aldrig rigtigt.
Ikke engang egentlig Hvile.
Der er ingen Tilfredsstillelse mere.
Morgenens Gry mindsker Rummets Mørke,
som Nattens bastante Indtog drænede for Lys,
men efterlader ingen Besked eller noget Svar.

En noget tidlig Morgen.

Med et Hul i Himmelen,

som jeg kunne være faldet ud af,

inden jeg fandt den Sten jeg samlede op

og som nu er i min Lomme.

I en usikker Tilstand.

Jeg sad som jeg gjorde; som jeg maaske altid gør,

i en Række af Gange indesluttet i/af Død.

Kuldsejlet.

Jeg husker dog, takket være Lugten, hvordan Farver kan være

-og hvordan man smugler et Aandedrag.

Med lidt Held kommer jeg op nær de andre.

En lille Sjæl, maaske, men lyst brændende

og udhulende min Verden som en Bølge.

un giorno al velodrome...

Kærlighed/Forhalelse/Timer/Konge...

"Chi dara fine al gran dolore..? L'ore..."

Svendborg;

Ligesom Sommer/

bare Vinter/

pludselig uforanderlig Stilhed/

kommer farende ind/

for at erstatte/

hvad der for et Øjeblik/

splintrede dét...

En Billedserie som Dokumentation og en slags Rapport fra Kongelig Metal; 8kg, Februar, totusindeogotte:

et Billede fra en Dag brugt i Februars kolde, men venlige Sol. fra Blaagaardsgade. flydt rundt i Byen paa eet Gear. kaffe & sludder om Baade og hvad de kan være skabt af. hvor man kan bo.?
hvor kan man bo.?
ligesom Musik, bare ældre og mere viis. og jeg ville vel sælge det hele for at komme helskindet igennem..? saa bare femten Skridt til, saa vil jeg tro, at jeg er der hvor det hele startede -det vil sige dengang. og jeg vil selv være uden om det. som et lille Barn med Lys straalende ud af Munden.
alt det uden at staa i Kø til en skid!
..og bare fordi du er en Kliché, betyder det ikke, at de ikke er efter dig...

-selvom der ikke er nogen egentlig Lyd her, faar Vægten af hundrede Sekunder mig altid til at dreje Hovedet opmærksomt...

følgende lidt udvalgt Graffiti fra det sagnomspundne 24-hundrede.. Sagerne raaber vel mildest talt for, og af, sig selv til Verdens skue. i Midten af ingenting, men bag et Hegn af Traad. en Forcering værdig, i Sandhed.


Desværre maa jeg tilføje, at dette ikke er for dig.
Ikke som Frygt, Ærlighed, Død og Tid.
Men saa igen; er der vel sagtens en god Chance, at det netop er.
Saa meget er jeg i hvert fald sikker paa:
det sker ikke lige med ét.
Du gør dine Ting færdig, og det vil saa være det, indtil et øjeblik vil indtræffe, maaske om en Maaned, maaske et Aar, maaske endda adskillige Aar.
Du vil blive syg, eller føle dig besværet eller dyb forelskelse eller stille usikkerhed eller maaske endda tilfreds for den første gang i dit Liv.
Lige meget.
Ud af det blaa, langt ud over nogen synlig Grund, vil du pludselig sande, at Tingene ikke hænger sammen som du opfattede dem -over hovedet.
Af en eller anden Grund vil du ikke længere være den Person, du før hen vidste du var. Du vil opdage langsomme og diskrete Ændringer, som sker rundt omkring dig og mere vigtigt; Ændringer i dig selv. Hvad værre er, du vil opdage, at det altid har været under Forandring. Som en Flimren af en slags, en umaadelig og overlegen Flimren, bare mørk som et Værelse.
Men du vil aldrig forstaa hvordan eller hvorfor.
Ydermere vil du have glemt, hvad som gav dig denne Viden til at starte med.
..og saa begynder Mareridtene.

Impuls;
..en Striktrøje, en(dnu) Skjorte.
Paa Godthaabsvej -et dejligt navn til en Vej, nu naar jeg kommer at tænke der paa.
tænker paa varm Solbærsaft i et højt Glas. Det lærte jeg at drikke af en Ven i en efterhaanden noget fjern Fortid.
Nu er jeg her med en Arm dybt begravet i det inderste Lag af den tyndeste Fernis -og bare mig føles det som om.
Den her Dag fortjener at blive husket.
Ikke nødvendigvis for hvad der er rart og lyst; men saadan er det vel sjældent.?
Dog stadig, og maaske netop derfor, en Dag at erindre. En Dag fuld af Lærdom. En dag at blive klogere i -mere viis.
En Dag at forbedre mig i.
Nu efterlader jeg ingen Drømme uanede.
Lover jeg mig selv for hundredene gang.
Vil jeg nogensinde lære..?
Bliver det nogensinde anderledes..?

nordvest totusindeogotte...
-saa alene, at man næsten er død.