angivende en Tone:
Søvnen kom aldrig rigtigt.
Ikke engang egentlig Hvile.
Der er ingen Tilfredsstillelse mere.
Morgenens Gry mindsker Rummets Mørke,
som Nattens bastante Indtog drænede for Lys,
men efterlader ingen Besked eller noget Svar.

En noget tidlig Morgen.

Med et Hul i Himmelen,

som jeg kunne være faldet ud af,

inden jeg fandt den Sten jeg samlede op

og som nu er i min Lomme.

I en usikker Tilstand.

Jeg sad som jeg gjorde; som jeg maaske altid gør,

i en Række af Gange indesluttet i/af Død.

Kuldsejlet.

Jeg husker dog, takket være Lugten, hvordan Farver kan være

-og hvordan man smugler et Aandedrag.

Med lidt Held kommer jeg op nær de andre.

En lille Sjæl, maaske, men lyst brændende

og udhulende min Verden som en Bølge.

un giorno al velodrome...

Kærlighed/Forhalelse/Timer/Konge...

"Chi dara fine al gran dolore..? L'ore..."

Svendborg;

Ligesom Sommer/

bare Vinter/

pludselig uforanderlig Stilhed/

kommer farende ind/

for at erstatte/

hvad der for et Øjeblik/

splintrede dét...

En Billedserie som Dokumentation og en slags Rapport fra Kongelig Metal; 8kg, Februar, totusindeogotte:

et Billede fra en Dag brugt i Februars kolde, men venlige Sol. fra Blaagaardsgade. flydt rundt i Byen paa eet Gear. kaffe & sludder om Baade og hvad de kan være skabt af. hvor man kan bo.?
hvor kan man bo.?
ligesom Musik, bare ældre og mere viis. og jeg ville vel sælge det hele for at komme helskindet igennem..? saa bare femten Skridt til, saa vil jeg tro, at jeg er der hvor det hele startede -det vil sige dengang. og jeg vil selv være uden om det. som et lille Barn med Lys straalende ud af Munden.
alt det uden at staa i Kø til en skid!
..og bare fordi du er en Kliché, betyder det ikke, at de ikke er efter dig...