Den første Engel gik hen og hældte sin Skaal ud over Jorden, og lede, ondartede Bylder ramte de Mennesker, der havde dyrets Mærke og tilbad dets Billede.
Den anden Engel hældte sin Skaal ud over Havet, og det blev til Blod som fra en Død, og alle levende Væsener i Havet døde.
Den tredje Engel hældte sin Skaal ud over Floderne og Kilderne, og de blev til Blod.
Den fjerde Engel hældte sin Skaal ud over Solen, og den fik givet at brænde Menneskene med sin Ild.
Den femte Engel hældte sin Skaal ud over dyrets Trone, og dets Rige blev formørket; de bed sig i Tungen af Smerte, og de forbandede himlens Gud for deres Smerter og Bylder, men omvendte sig ikke fra deres Gerninger.
Den sjette Engel hældte sin Skaal ud over den store Flod Eufrat, og den udtørredes for Vand, saa der blev banet en vej for Kongerne fra solens Opgang. Og jeg saa, at der ud af Munden på Dragen og ud af Munden på Dyret og ud af Munden paa den falske Profet kom tre urene Aander, der saa ud som Frøer.
Den syvende Engel hældte sin Skaal ud over Luften, og der lød en høj røst ud fra Templet, fra Tronen, som sagde: "Det er sket!".