Jagende.
Tiden.
Time for Time.
Fra dengang der var noget vi kaldte vores.
I vores stille Verden.
Forbi min Søsters Søn.
Min Faders Sind.
Min Moders Hjerte.
Vaagner jeg fra Drømmene.
Paa en Pude der lugter af Frygt.
Med Rebene dinglende.
Truende.
Ventende.
Svag og hjælpeløs.
Da min Usaarlighed er veget for Knapheden,
jeg har sandet i tankens Selv.

De plejer
Omgang
i et simpelt Kvarter.

De galoperer
rundt
i smuldrende Kældrer.

De ængstes
sarkofagt
i porten til Matriklen.

Med en Notits i Haanden
om Tilladelse til at dø.
Men det er tilsyneladende
og før mine Hjemstavnsdrømme blev til Mareridt.

Jeg forlover mig med dig for evigt;

jeg forlover mig med dig i Ret og Retfærdighed,

i Godhed og Barmhjertighed.

Jeg forlover mig med dig i Troskab,

og du skal kende Herren.

(Hoseas' Bog 2, 13)