Prøv at lade være med at tænke.
Bare i tredive Sekunder.
Det kan du ikke -vel?
Kom, prøv igen...
Kan du sløve den uophørlige Plapren fra dit travle, travle Sind.
Hvis du kan, saa er du klar til at starte.
Paa noget nyt.
Paa noget vigtigt.
Paa noget virkeligt.


Paa en Stol. Ikke med krydsede Ben paa en Pude. Ikke paa Gulvet med knirkende Knæ og værkende Hofter. Nej, blot siddende lige op med ret Ryg. Paa den nemme Maade. Nu tager sindet over. Langsomt, ubemærkeligt langsomt, mens Opmærksomheden bevæger sig mod Aandedrættet -ud og ind, udogind, dgnd...
Tanker kommer anstigende pludseligt. Ikke som en Kaskade eller et Angreb. Bare een Tanke. Og saa den næste. Og saa en ensom Tanke -og hvor kom den fra?
Sindet tilbage paa Aandedrættet. Bevidsthed omkring kroppen, der langsomt centrerer sig paa Brystets bevægen sig -ud og ind, udogind, dgnd...
Saa et Glimt af det pureste Hvide efterfulgt af Mørket igen. Fokus paa Lyset bag Øjenlaagenen. Rødt og gult og sort, der bevæger sig i Mønstre skabt af et velsignende Intet. Og saa tilbage til Mørket.
Aandende -ud og ind, udogind, dngd... blot siddende. LangsomtnedfraFarten. Etstedbagved.
Øjnene aabne. Ja, til den gamle velkendte Verden. Fingerled der knækker og strækker Ryggen...
Tjaeh, ikke rigtig andet at sige end det...