En noget tidlig Morgen.

Med et Hul i Himmelen,

som jeg kunne være faldet ud af,

inden jeg fandt den Sten jeg samlede op

og som nu er i min Lomme.

I en usikker Tilstand.

Jeg sad som jeg gjorde; som jeg maaske altid gør,

i en Række af Gange indesluttet i/af Død.

Kuldsejlet.

Jeg husker dog, takket være Lugten, hvordan Farver kan være

-og hvordan man smugler et Aandedrag.

Med lidt Held kommer jeg op nær de andre.

En lille Sjæl, maaske, men lyst brændende

og udhulende min Verden som en Bølge.